UNESCO ATTRAKTIONER & Designer Outlet

Fortid og nutid mødes og sød musik opstår besøg Christiansfeld, Vadehavet og Jellingestenene eller Emil Nolde museet i Sebüll og Designer Outlet i Neumünster

Med udgangspunk i KOLDING kan man på en dagstur opleve rigtig meget.

  • Nyt Oplevelsescenter Kongernes Jelling 3/4 times kørsel fra Kolding, er fyldt med unikke supermoderne digitale sanse oplevelser, historiefortælling med brug af lyd, lys og overaskende effekter. Gys når vikingernes liv udleves, rejs med til Valhal med drager og krigere. En skibssætning på 355 meter, to store runesten, to kæmpehøje og en kirke, indrammet af kilometerlangt forsvarsværk.  Monumenterne regnes for Europas fineste vidnesbyrd fra Vikingetiden. Fotos er venligst udlånt af Nationalmuseet Kongernes Jelling. Omkring 965 rejst af Harald Blåtand (Gorm og Thyres søn). Harald havde politiske grunde til at overgive sig til kristendommen og skrive det på stenen som vidnesbyrd. Han samlede Danmark og gjorde danerne kristne. SE mere info om  Harald Blåtand  som er blevet et nationalt symbol og bruges i det danske pas. Mere Info om Kongernes Jelling 
  • Christiansfeld 1/2 times kørsel fra Kolding venter en helt speciel stemning. Byen blev grundlagt i 1773 opkaldt efter Kong Christian VII og opført af luthersk-evangelisk Brødremenighed og har rødder tilbage til Herrnhut i Saksen Tyskland.  Christiansfeld er en af de bedst bevarede brødremenighedsbyer i verden. Men det er IKKE en museumsby, byen fungere og I kan blive gift i byens Kirke. Christiansfelds viden center og turistbureau, som er placeret i Søstrehuset, formidler byvandringer og kulturarrangementer. Turen afsluttes naturligvis med Honningkage fra Christiansfeld. Mere Info: Christiansfeld. Husk nu at tage nogle af de berømte honningkager med hjem.

OBS! På turen til Christiansfeld ligger Skamlingsbanken, et smukt sted at holde pause

Nationalpark Vadehavet  1 1/2 times kørsel tværs over Jylland.  Den danske del af Vadehavet er kommet på UNESCO’s liste over verdensarv – INFO OM VADEHAVET Besøg f.eks. Søfartsmuseet i Esbjerg med Vadehavet i “baghaven” er en god oplevelse for både børn og voksne. De har daglig turer med naturvejledere helt ud i Vadehavet. Her kan man undersøge dagens fangst. ( husk gummistøvler) Efter stormvejr flokkes ravsamlere i strandkanten. Mere end 12 millioner trækfugle bruger vadehavet som spisekammer, der er et af verdens største vådområder. Sluserne ved Højer og Vidåslusen byder på vestenvindens friske luft og udsigt over vadehavet. Ved siden af ligger et lille museum, der fortæller om dyrelivet i marsken, det er ganske gratis.

Gå ikke glib af flere dejlige oplevelser tæt på grænsen

Kanalbyen Friederichstadt, med mange små spændende butikker og afslappende kanalrundtur i smukke omgivelser.

Emil Nolde Museet i Seebüll syd for grænsen, det ligger på vejen mellem  Kanalbyen Friederichstadt og Rudbøl, afslut med Sort Sol. En helt unik afslutning, på en pragtfuld dag, fyldt med oplevelser for livet.

Designer Outlet i Neumünster kun 2 timers kørsel fra Kolding. Spar rigtig mange penge med super gode priser på de nyeste designer varer i det utrolig hyggelige Designer Outlet, mere end 20.000 kvm shopping i eksklusive omgivelser. Afslut dagen med en super lækker kæmpe nybagt pizza og en hjemmelavet is, mens I nyder springvandet og de smukke blomster opsatser, her er fine legepladser til de mindste. Registrer dig dagen før og få yderligere ekstra 10%. Ved ankomst henvender I jer i turistinfo og får udleveret de mange rabatkort. Husk pas.